Få SkoleLog som en app på telefonen
Læg SkoleLog på hjemmeskærmen, så åbner den i fuld skærm med ét tryk, og du er logget ind. Ligesom en rigtig app. Det tager ti sekunder.
iPhone: Safari, ••• og Del, Føj til hjemmeskærm, Tilføj.
Android: Chrome, ⋮, Installer og opret genvej, Installer.
iPhone og iPad
1Åbn skolelog.dk i SafariLog ind, som du plejer.
2Tryk på ••• og så på DelDe tre prikker sidder ved adressefeltet. På en ældre iPhone sidder Del-knappen direkte nederst i Safari, på iPad øverst til højre.
3Tryk Føj til hjemmeskærmRul lidt ned i listen, hvis du ikke ser den med det samme.
4Tryk TilføjLad Åbn som webapp være slået til. Tilføj sidder øverst til højre.
5FærdigSkoleLog ligger nu på hjemmeskærmen. Åbn den derfra fremover.
Android
1Åbn skolelog.dk i ChromeLog ind, som du plejer.
2Tryk på ⋮ og vælg Installer og opret genvejDe tre prikker sidder øverst til højre. På nogle telefoner hedder det Installer app eller Føj til startskærm.
3Tryk InstallerTelefonen spørger, om du vil installere SkoleLog.
4FærdigSkoleLog ligger nu blandt dine apps. Åbn den derfra fremover.
Hvis det driller
Jeg kan ikke se Del-knappen på min iPhone
På nyere iPhones sidder Del inde bag de tre prikker (•••) ved adressefeltet nederst. På ældre iPhones er Del en firkant med en pil op, nederst i Safari. På iPad sidder den øverst til højre.
Jeg bruger Chrome eller en anden browser på min iPhone
Brug Safari. Det er den sikre vej på iPhone: åbn skolelog.dk i Safari, og følg trinene ovenfor.
Der står ikke Installer og opret genvej på min Android
Ældre udgaver af Chrome kalder det Installer app eller Føj til startskærm. Bruger du en anden browser, fx Samsung Internet, så åbn skolelog.dk i Chrome i stedet. Ofte foreslår SkoleLog det også selv med en knap, Installér SkoleLog.
Skal jeg logge ind igen, når jeg åbner den fra hjemmeskærmen?
Nej. Lægger du SkoleLog på hjemmeskærmen, mens du er logget ind, er du også logget ind, når du åbner den derfra.
Er det en rigtig app fra App Store?
Nej, det er en webapp. Den åbner i fuld skærm uden browserens knapper, ligesom en app, men der er intet at hente i App Store eller Google Play, og den opdaterer sig selv.
Kan børnene også have SkoleLog som app?
Ja. Når et barn er logget ind med sin egen kode, følger det de samme trin på sin egen telefon eller tablet.