Af hjemmeundervisere, til hjemmeundervisere

Nem dokumentation af hjemme­undervisning.

Et billede af opgaven, skovturen eller bagningen, og en sætning om, hvad I lavede. SkoleLog sætter fag på, holder styr på hele skoleåret og samler det hele til én klar side, når kommunen kommer på tilsyn.

Gratis for de første familier. Ingen betalingskort.

Det siger familierne

Tak til jer, Louise. Jeg bruger den, og aldrig har jeg oplevet noget så lige til! Tak. Virkelig godt udarbejdet!
Camilla
Jeg synes, den er genial. Selvom vi bruger online skole, kan vi lægge ind, hvad vi selv laver udover.
S.E. Larsen
Vi har brugt SkoleLog de seneste dage og er begejstrede. Klar anbefaling herfra til at prøve appen.
Sara H. Wesenberg
Tusind, tusind tak for at lave sådan et virkelig fint værktøj til os hjemmeskolere/unschoolere. Hvor er det fantastisk!
Linda Toft
Læs filmens tekst

I lærer hele tiden. Men dokumentationen hober sig op. Ringbind, sedler og billeder overalt. Og aftenen før tilsynet går med at samle det hele.

Med SkoleLog er det slut. Tag et billede af det, I laver. SkoleLog foreslår faget, og du bestemmer. Hver note lander i den rigtige uge og det rigtige fag, så du kan se, hvad I har nået, og hvad der mangler.

Dit barn får sin egen adgang med en QR-kode og logger selv sit arbejde, også sammen med en søskende. Når tilsynet kommer, er rapporten allerede klar. Den tilsynsførende får et sikkert link med en kode, og du bestemmer, hvad der bliver vist.

SkoleLog. Slut med ringbind. Kom gratis i gang i dag.

Kender du det?

I lærer hele tiden. Det er dokumentationen, der hober sig op.

Uden SkoleLog

  • Mapper og plastlommer med opgaver
  • Billeder spredt ud over kamerarullen
  • Noter på sedler, eller kun i hovedet
  • Aftenen før tilsynet går med at samle det hele

Med SkoleLog

  • Et billede og en sætning, lige når det sker
  • Fagene bliver sat på for dig. Du retter, hvis du vil
  • Du kan se, hvad I har nået, uge for uge
  • Rapporten til tilsynet er klar, når du er
Sådan virker det

Tre trin. Det er hele appen.

1 · 10 sekunder

Tag et billede

Af opgaven, tegningen, kagen eller turen i skoven. Skriv en sætning, eller brug mikrofonen på tastaturet. Er der flere børn med, vælger du dem alle.

2 · Af sig selv

SkoleLog gør resten

Noten får fag, fx både matematik og tysk, og lander i den rigtige uge. Du ser hele skoleåret fag for fag, og hvad der mangler lidt opmærksomhed.

3 · Når tilsynet kommer

Klar på ti minutter

Vælg de bedste arbejdsprøver, skriv et par linjer med dine egne ord, og del rapporten med et link og en PIN. Eller udskriv den.

Lavet til hjemmeskole

Til måden, I faktisk lærer på.

Hverdagen tæller

Bagning, skovture og museumsbesøg er læring. Underviser I efter unschooling, kan fag være valgfrie, og noten gemmes som en aktivitet.

Hele familien

Flere børn, søskende på samme note, og begge forældre kan skrive med. Klassetrinnet foreslås ud fra fødselsåret, og du kan rette det.

Ingen karakterer

SkoleLog vurderer aldrig dit barn. Den noterer, hvad I har lavet, og det er dine ord, der står i rapporten.

Ansigter kan sløres

Er der børn på et billede, finder SkoleLog ansigterne, og med ét tryk bliver de sløret. Kun det slørede billede gemmes.

Det får tilsynsførende

En rapport, der er til at vurdere.

  • Fagene i § 35 med niveau, hvad der har flyttet sig i perioden, og hvilke materialer I bruger
  • Opfølgning på sidste tilsyn, med jeres noter i faget siden da
  • Arbejdsprøverne I har valgt, og et bilag med dem alle, fag for fag
  • Beskeder direkte mellem jer og tilsynsførende på rapporten
  • Søskende med samme tilsynsførende deler ét link og én PIN, og hvert barn får sin egen rapport
Se demo-rapporten

Uden login. Demo-familien Holm, alt er opdigtet.

Tilsynsrapport fra SkoleLog: fakta om barnet, opfølgning på sidste tilsyn, forælderens resumé og fagene i § 35 med niveau og udvikling
Om SkoleLog

Lavet af hjemmeundervisere, til hjemmeundervisere.

Vi har undervist vores fem børn hjemme siden 2020. Vi ville gerne kunne vise, hvad de lærer, men mapper og sedler passede aldrig til en hverdag, hvor det meste sker ved køkkenbordet, i skoven og i bilen. Så vi lavede det værktøj, vi selv manglede.

Vi bruger SkoleLog hver dag, ligesom I. Når noget driller os, retter vi det. Når I skriver, hvad der ville gøre jeres hverdag lettere, er det dét, vi laver næste gang.

Familien Sörnsen
Louise SörnsenMor til fem · hjemmeunderviser siden 2020

Louise har arbejdet med børn og mennesker i mange år. Hun ser læring alle vegne, i køkkenet, i skoven og i børnenes egne spørgsmål, og finder hele tiden nye måder at gribe den an på. Det er hendes hverdag, SkoleLog er bygget til.

Pris

Gratis for de første familier. Også rapporten.

Er I med fra start, bruger I SkoleLog gratis. Til gengæld hører vi gerne fra jer, for det er jeres ønsker, der bestemmer, hvad vi laver næste gang.

De første familier0 kr.
  • Ubegrænsede noter og billeder
  • Alle børn og begge forældre
  • Tilsynsrapport, deling med PIN og udskrift
  • Hent alle data når som helst
Spørgsmål

Det spørger forældre om.

Skal jeg følge Fælles Mål?

Nej. Hjemmeundervisning skal stå mål med folkeskolen, men I er ikke bundet af Fælles Mål. SkoleLog viser dem kun som vejledende reference, fordi mange tilsynsførende tænker i dem.

Kræver loven, at vi dokumenterer hjemmeundervisningen?

Nej, der er ingen pligt. Men dokumentation gør det lettere at vise tilsynet, at undervisningen står mål med folkeskolen, og det er præcis det, SkoleLog gør nemt.

Hvad hvis vi mest lærer gennem hverdagen?

Så passer SkoleLog godt. Slå Unschooling til under Familie, så foreslår SkoleLog ikke fag, og fag er valgfrie. En skovtur eller en bagedag kan stadig blive til dansk, matematik eller natur/teknologi, hvis du vil.

Hvem kan se vores billeder og noter?

Kun jer. Deler du rapporten, ser tilsynsførende kun det ene barns rapport og arbejdsprøver i den periode, du har valgt, og kun med PIN. Linket udløber af sig selv, og du kan slå det fra.

Kan vi få vores data ud igen?

Ja, når som helst. Under Familie kan du hente alle noter og billeder som en ZIP-fil, og du kan slette kontoen med det samme.

Skal vi installere en app?

Nej. Åbn skolelog.dk på telefonen og læg den på hjemmeskærmen, så åbner den som en app.

Guider

Regler og gode råd om hjemmeundervisning.

Tag det første billede i dag.

Kom i gang gratis

Er du tilsynsførende? Familierne deler rapporten med dig via et link med PIN. Det er gratis for dig.